Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en ambitiøs
udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en
mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at
afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle,
anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og
sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye dagsorden
anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt
samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Bestyrelsen, Transparency International Greenland