Pressemeddelelse 17. marts 2017

Pressemeddelelse

Transparency International Greenland har i disse dage besøg fra et søster-chapter fra Litauen. Direktør Sergejus Muravjovas fra Transparency International Litauen kommer i anledning af bl.a. et samarbejdsprojekt mellem TIG, TI Lithauen og TI Rusland om at afdække styrkerne ved god selskabsledelse og transparens i udpegning af bestyrelsesmedlemmer i offentlige selskaber. Projektet har fået midler fra Nordisk Ministerråd. Sergejus skal blandt andet mødes med Selvstyrets Bestyrelsessekretariat og borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq.
Derudover holder Sergejus et oplæg for de studerende på Niuernermik Ilinniarfik mandag kl. 10-11.30 og Ilisimatusarfik kl. 17.15-18.15, hvor han vil fortælle om arbejdet med anti-korruption i Litauen og deres årlige Summer School, hvor unge fra hele verden kan ansøge om at deltage. I den forbindelse er TIG også glade for at Naalakkersuisoq for Uddannelse Doris Jakobsen har afsat tid til at mødes med Sergejus.

TIG har også inviteret Sergejus til at komme med input til, hvordan TIG selv kan styrke sit arbejde og udvikle sig som chapter. Her forestiller TIG sig, at de kan lære en del af TI Litauen i forhold til at de er et chapter med 12 fuldtidsansatte og et imponerende aktivitetsniveau.