Snedækkede fjeldtoppe og blå himmel.
Transparency International Greenland

Transparency International Greenland søger ny sekretariatsleder

17. 09.2025

Ny sekretariatsleder søges til TIG – fleksibel deltidsstilling, der kan vokse til fuldtid
Vi søger dig, der gerne vil have et meningsfuldt arbejde, som er til gavn for samfundet og demokratiet.
Transparency International Greenland (TIG) søger en engageret og initiativrig leder til vores sekretariat. Stillingen er som udgangspunkt deltid, men kan, hvis du og vi finder økonomi hertil, ændres til fuldtidsstilling.

Som sekretariatsleder får du ansvar for både drift og udvikling af organisationen. TIG bygger på frivillige kræfter, også i bestyrelsen, og vi søger derfor en person, der kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.

Dine opgaver vil blandt andet være
• Daglig ledelse af sekretariatet
• Fundraising – herunder mulighed for at rejse midler til at udvide sekretariatet
• Vedligehold af hjemmeside og sociale medier
• Oplysningsarbejde, kursusvirksomhed og formidling
• Være bindeled til Transparency International globalt
• Research, både nationalt og internationalt
• Understøtte bestyrelsen i dens arbejde

Din profil
• Du kan omsætte viden til konkrete projekter
• Du har lokal tilknytning og indsigt i samfundet
• Du kan formulere dig stærkt både i tale og på skrift
• Det er er en fordel, hvis du taler og skriver både grønlandsk og dansk og har kendskab til engelsk
• Du er troværdig, engageret og ansvarsfuld
• Ledelseserfaring er en fordel

Vilkår
• Stillingen er deltidsstilling med maksimalt 20 timer om ugen
• Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring
• Tiltrædelse, efter nærmere aftale

Sådan søger du
Send din ansøgning inkl. CV og relevante bilag til [email protected] senest 1. november.
Har du spørgsmål, kan du via [email protected] få kontakt til bestyrelsesmedlemmer.

Transparency International Greenland arbejder for at forebygge korruption i Grønland i samarbejde med Transparency International globalt. Vi er en medlemsbaseret NGO, drevet af frivillige kræfter, med kontor i midtbyen. Se www.transparency.gl